De nemmeste boller
- Pernille
- 5. jun. 2021
- 2 min læsning
Opdateret: 11. jul. 2021
Det her er den eneste gang, hvor mine boller ikke var til at bygge et hus af. De blev sprøde men bløde og lækre inden i. De var så gode. Jeg bagte dem om morgenen til min fødselsdag, og det var så nemt, da der ikke var en lang hævetid. Opskriften er også ganske simpel, så enhver kan finde ud af det.

Det skal du bruge:
50 g gær
1 dl vand
3 dl sødmælk
2 spsk sukker
1 tsk salt
600 g hvedemel, delt op i 2 x 300 g
evt. 0,5 tsk vaniljepulver
1 æg
opløs gæren i vand. Tilsæt alle ingredienser, undtagen den ene del af melet. Rør det sammen til en ensartet dej. Rør herefter resten af melet i lidt efter lidt indtil dejen slipper skålen. Jeg rører med min håndmixer med dejkrogene. Det tager ca. 7 minutter. Tril dejen ud til en lang pølse, og skær så små stykker af. Tril dem til små boller. De virker ikke af meget, men de hæver, så det må ikke skræmme dig. Tænd ovnen på 225 g varmluft. Stil bollerne på bagepladen og lad dem hæve under et klæde, imens ovnen varmes op. Pensel bollerne med æg. Bag bollerne i 10-12 minutter.

Billedet her er fra min fødselsdag, hvor de blev serveret til familien. Jeg havde varmet kakao og sat lækkert pålæg på bordet. Det var den skønneste morgen, og jeg håber det kan lade sig gøre igen næste år. Indtil da vil jeg begynde at invitere folk på morgenmad. Det er som om det bliver lidt nemmere, da man er helt frisk, og altid har tid om morgenen. Forventningerne til morgenmad er desuden ikke ligeså store som til aftensmaden.

Du kan finde en video, hvor jeg bager disse boller på Instagram.
Comments