En sommeraften på Magasasa i Kødbyen
- Pernille
- 28. jul. 2021
- 2 min læsning
Jeg havde længe hørt om Magasasa, og drømt om at prøve den, men havde ikke haft held med at overtale Hr. A. Heldigvis kunne jeg overtale Mademoiselle A, som havde været der flere gange før. MEN.. en hver god dag indeholder vel udsalgsshopping i Illum, så det gjorde denne også. Efter en lang arbejdsdag, tog min veninde Mademoiselle M og jeg på light shopping, inden vi nåede vores bord i kødbyen.


Jeg vil lige benytte anledningen til at vise min nye kjole frem. Jeg bruger den så ofte, og er virkelig glad for den. Så mange fremmede har komplimenteret den. Den er sommerens bedste køb!

Kødbyen var fuld af liv, og et øjeblik glemte man alt om coronapas og restriktioner. Alle var i sommerhumør, og det var skønt. Man blev øjeblikketligt grebet af den glade sommerstemning, så der gik ikke længe før vi havde taget første sip af vores drink. Magasasa har mange bænke, som man deler med andre, det er lidt tæt, men super hyggeligt. Som du kan se på nedenstående billede, så sidder man ret tæt. Dog er der ingen sure miner, når man får lidt albuer i ryggen eller giver en tilbage. Det er en del af charmen. Vi bestilte ganske mange forskellige dumplings og så denne lækre suppe, jeg er ved at kaste mig over.

Den var skøn, dog...

...opdagede jeg noget væsentligt. Jeg bryder mig ikke om dumplings... Hverken de stegte, de dampede eller dem i suppen. Kinesisk dumpling restaurant var derfor nok lidt et fejlcast fra min side. Forårsrullerne var til gengæld de bedste, jeg nogensinde har smagt. Legendariske. Med hensyn til dumplings, må jeg nok lige smage dem et par gange mere, så jeg kan lære at spise dem. Det skal et madøre som mig jo kunne lide.

Tiltrods for at maden ikke var lige min smag, endnu, så havde vi en super hyggelig aften. Jeg blev en smule forelsket i kødbyen, for waow der er hyggeligt.



Comments