Evighedsbuketter
- Pernille
- 12. mar. 2021
- 1 min læsning
Nu er det blevet forår, og derfor må der blomster til. Jeg havde længe gået og set efter evighedsbuketter, da jeg elsker at have blomster i hjemmet. Jeg synes, det giver god stemning og løfter hjemmet lidt. Jeg er også studerende, så et blomsterbudget var ikke en mulighed, og så gør det lidt ondt at se 200kr. stå og dø for øjnene af dig over to dages tid. Derfor var evighedsbuketter en super fin løsning, så fin at jeg har købt 4... Ups. Det gode ved evighedsbuketter er, at de holder ca. 3 år eller mere, de drysser ikke og så skal de ikke passes. Jeg kan ikke holde liv i en kaktus, så evighedsbuketter og jeg er et match. De er så fine, og man kan få mange forskellige sammensætninger og farver. Vi har en stor buket på gulvet i stuen, en lille i vindueskarmen, en lille på spisebordet og en lille i stuen. Jeg googlede bare evighedsbuket, og har købt hos forskellige forhandlere, og ville derfor lige give en anbefaling til CosbyKrogh som laver de fineste buketter. De havde et fint udvalg, okay priser og hurtig levering. De har lavet buketten på billedet, og jeg er super tilfreds. Ofte er evighedsbuketter ret pebret, men jeg købte bare to små til 149,- stykket, og det passede fint til de vaser jeg havde.
Jeg tænker at købe en lidt større til soveværelset, men det må blive næste måned.
Glædeligt forår til jer :-)


Dette indlæg indeholder en personlig anbefaling, som ikke er sponsoreret eller på anden måde finansieret.
Comments