Fish ’n’ chips
- Pernille
- 1. mar. 2021
- 2 min læsning
Opdateret: 31. jul. 2021
Dette var meget vellykket, da jeg serverede det for Adam. Efter første bid sagde han “mmm, det her er noget af det bedste mad, du nogensinde har lavet”. Han var så vild med denne ret, at den røg direkte på favoritlisten. Aldrig har han rost min mad så meget før, så jeg var helt høj i hatten resten af aftenen. Retten er rigtig god til en sommerdag med øl på terrassen. Det tog ikke mere end 45 minutter, og det var simpelt. Der er nok til 2-3 mennesker i denne portion.

Chips:
2-3 bagekartofler eller store kartofler, skåret i grove firkantede fritter
4 spsk olivenolie
1 spsk salt
1 spsk finthakket krydderurter
Fish:
225 g torskefilet
100 g mel
1,3 dl øl
1 tsk salt
0,5 tsk bagepulver
0,5 tsk Cayennepeber
1 l olie fx solsikkeolie
Sauce tatare:
1 dl mayonaise
1 spsk creme fraise
1 spsk kapers, finthakket
3 cornichoner, finthakket
1 tsk dijonsennep
1 tsk sukker
0,5 citron, både saft og revet skal
1 spsk purløg
1 spsk dild
1 spsk persille
Salt og peber
I en frysepose tilføjes kartofler, salt, og olivenolie. Ryst posen godt. Fordel fritterne på en bageplade og sæt den i ovnen i 30 minutter på 225 grader varmluft.
I en skål røres mel, bagepulver, salt og cayennepeber sammen. Tilføj øl og pisk det til en tyk men flydende dej. Den må ikke være for tynd, så kan den ikke sidde fast på fisken. Sæt den på køl i 20 minutter.
Lav nu sauce tartare ved at blande alle ingredienserne sammen i en skål. Smag til med salt, peber, sukker og lidt citron.
Skær torsken ud i mindre stykker. Dup fisken grundigt. Sæt en gryde over med olie. Den skal være meget varm. Når du drypper lidt dej i, skal det bruse eller en anden testversion er at stikke en tandstik i olien, og når det bobler/syder omkring den, er den klar.
Dyp et stykke torsk i dejen og før den direkte over i gryden. Du kan ikke dyppe dem i dejen på forhånd, det gør dem bløde, når de kommer i frituren. De er klar efter et par minutter, når de er gyldne. Læg dem over på et stykke køkkenrulle, det sørger for de forbliver sprøde. Lav en lille batch af 4–5 stykker torsk af gangen.
Læg fritter og fisk på lidt bagepapir i en skål, drys med citron, salt og krydderurter. Server med sauce tatare.

Pas på fingrene, når du frituresteger fisken. Jeg mistede mine små hår på fingrene, så vær forsigtig, det sprøjter en del.



Kommentare