top of page

Frikadeller

  • 4. mar. 2021
  • 1 min læsning

Opdateret: 11. jul. 2021

Jeg har efterhånden prøvet flere opskrifter, men jeg synes denne er ganske god. Der er til 4 personer i denne opskrift, men vi formåede at spise dem alle alligevel. Adam sagde det var de bedste frikadeller, jeg nogensinde har lavet, og det må jeg give ham ret i. Derfor måtte jeg lige opdatere opskriften herinde på bloggen.





Ingredienser

500 g hakket svinekød

1 dl mel

1 løg, finthakket

10 g salt

Peber

1 æg

Lidt revet muskatnød

0,5 dl mælk


Til stegning

Olie

ca. 100 g smør


Bland alle ingredienserne sammen med en håndmixer, eller gør det oldschool med en ske der kører på rugbrødsenergi. Lad farsen stå på køl i 20-30 minutter.


På en pande tilføjes smagsneutral olie og lidt af smøret, ca. 30 g. Steg frikadellerne ved jævn varme i 4-5 minutter per side. Tilføj løbende smør til panden.



Jeg serverede en kold kartoffelsalat til disse frikadeller i dag, da det er blevet forår. Den klassiske er selvfølgelig brun, sovs og kartofler, hvilket også er ganske udemærket. Har man lidt selvkontrol, kan man også spise frikadellerne til frokost på en frikadellemad dagen efter.



Kommentare


Følg med på Instagram

bottom of page