Nude negle
- Pernille
- 29. jul. 2021
- 2 min læsning
Jeg har for første gang nogensinde fået lavet negle! Jeg har aldrig, som i virkelig aldrig, fået lavet negle før... og hvorfor har jeg ikke det? Af en eller anden årsag har jeg aldrig fået booket en tid, men denne måned skulle det være. Havde ikke forestillet mig at man kunne blive nervøs, men hele bookingprocessen gav mig sved på panden, og da jeg ankom til salonen, anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Man føler sig som en komplet idiot, for det er jo faktisk ikke svært. Jeg anede ikke, hvad jeg havde fået booket tid til, men det blev ret fint, hvis jeg selv skal sige det. Jeg fik lavet gellak, og det blev bedre end jeg havde regnet med. Ud af 100 farver med komplicerede navne, valgte jeg nummer 7, for det var det, jeg lige kunne overskue at huske...

Det tog ca. 20 minutter, og jeg er meget tilfreds. Så tilfreds at jeg bestiller en tid til. Er ret glad for farven, som er meget neutral. Den går til det hele, og skriger ikke for meget. Tror muligvis bare jeg skal have lavet det samme næste gang.
Jeg har en rigtig dårlig vane med at pille i mine fingre, og det er så grimt, så neglene er lidt et eksperiment, så jeg kan få pæne fingre. Mine negle er også ret svage og flækkede alle sammen i ugen op til min tid. Flækkede små svage negle på en slidt finger er ikke super feminint, men indtil videre er de stadig pæne, og huden heler ret fint. Neglene er klart mere solide, hvilket virkelig er rart, når man bruger sine hænder meget. I forhold til neglelak, så er gellak mere praktisk. Neglelak kan skalle af og særligt hvis man laver mad, kan der ryge lidt neglelak ned i maden... ret ulækkert. Det gør gellak ikke, så det virker meget mere hygiejnisk. Det forbliver også pænere længere, da neglelak ofte kun holder nogle dage, så holder gellak et par uger(hvis du strækker den).

Comments