top of page

Perlebygsalat

  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 7. jul. 2021
  • 1 min læsning

Opdateret: 7. sep. 2021

Den tager ikke lang tid at smide sammen, og er god på travle sommerhverdage. Den fungerer fint som frokost dagen efter. Perlebyg ligger ikke så tungt i maven, men mætter så godt.


Det skal du bruge:

1 dl perlebyg

Lidt olivenolie

1 lille løg eller rødløg

1 fed hvidløg

1 citron, skal og saft heraf

2 spsk hakkede sorte oliven

30 g mandler

2 spsk tørrede tranebær

1 dl langtidsbagte tomater

1 dl krydderurter, hakkede - fx Persille, Basilikum, mynte osv.

Evt. lidt chorizorest, serranoskinke, kyllingebryst


Kog perlebyggen som anvist på pakken. Rist mandlerne på en tør panden. Tag mandlerne af, og hak dem groft. Sæt dem til side. Herefter svitses løg og hvidløg i olivenolien på panden. Det skal ikke blive brunt, blot klart. Tag dem af varmen. Når perlebyggen er kogt færdig, skyller du dem i koldt vand. Bland nu alle ingredienser i en skål, smag til med citronsaft. Ps. den er bedst syrlig....


Jeg lavede denne lækre perlebygssalat til et familieevent hos min mor, hvor de fleste ingredienser var fra egen have. Det var en vidunderlig oplevelse at kunne spise fra egen have, og det har virkelig sat fut i drømmen om eget hus og have for mit vedkommende.



Mors hjemmedyrkede tomater.










1 Comment


Karen Ulrik-Petersen
Karen Ulrik-Petersen
Jul 16, 2021

En virkelig lækker salat.Pefekt til en lun sommeraften. Kunne ikke få perlebyg, men bulgur virkede fint. Brugte persille og mynte som krydderurter.❤️

Like

Følg med på Instagram

bottom of page