Sankt Hans 2021
- Pernille

- 25. jun. 2021
- 2 min læsning
For et par dage siden var det Sankt Hans, og så er halvdelen af året allerede gået... Det er gået stærk, alt for stærkt. Nu er der kun et halvt år til jul, det synes jeg er lidt vildt at tænke på. Om 6 måneder danser vi om juletræet og spiser vaniljekranse... Ikke mere om jul nu, for sommeren er først lige begyndt, og hold da op hvor skal I forkæles med indlæg om alt mulig sommerligt, før vi tænker på and og julepynt.

På Sankt Hans i år, have jeg planlagt at se bål med et par veninder, drikke lidt øl og måske spise en pizza. Vi tog ud til Nordhavn for at se bålet, og slog os ned på et tæppe med et par øl. Der var ikke rigtig noget udsyn til bålet, og vi var faktisk lidt i tvivl, om der overhovedet var et bål.
Hele dagen havde jeg været nervøs(læs hyperventilleret på gulvet i panik med tårer i øjnene) , da min eksamenskarakter ikke var kommet endnu, og fristen var overskredet for karakteren kunne komme ind. Jeg troede, jeg skulle ind til en samtale om eksamenssnyd og smides ud... Hr. A og min veninde prøvede ellers at berolige mig med, at for at blive taget for snyd, kræver det, at man har snydt, hvorfor jeg jo ikke kunne blive taget for snyd. Jeg havde derfor mest lyst til at blive hjemme, gemme mig under dynen, og vente på min invitation til rektors kontor. Heldigvis endte jeg med at tage ud, hvor jeg selvfølgelig bare fik min karakter på normalvis.

Min dag vendte derfor ret hurtigt fra at være super skod til at være super god. Det fejrede vi derfor med en øl og en pose dild chips. Vi gik fra Nordhavn, da vi ikke lige fandt bålet, til Fælledparken. Her var der overraskende nok bål, og vi kunne se det fra vores spot.

Solen begyndte ligeså stille at forsvinde ned bag træerne, så vores spot i solen, blev til et spot i skyggen. Vi kunne se den fineste solnedgang begynde. Jeg tror, jeg vil fokusere på at se flere solnedgange. Når solen forsvinder, og efterlader sig en farvelade på himlen, føles det som om alt går op i en højere enhed. Det må jeg begynde at værdsætte noget mere.

Vi befandt os derfor under en candyfloss himmel, mens vi grinede af dagens begivenheder, og bestilte billetter til L.O.C...

Næste år tror jeg, vi finder et bål ved Hellerup, Skovshoved eller Chalottenlund, hvis vi ikke tager hjem til noget familie. Jeg har en drøm om at riste skumfiduser, grille hotdogs, og se solnedgangen. Hotdogs og rose hører i min verden til Sankt Hans, hvorfor ved jeg ikke. Jeg vil gerne starte nogle traditioner på dagen, men det kommer nok først, når man får børn, så vi må vente nogle år endnu. For nu er jeg tilfreds med dagens udformning.

Godt din dag endte godt med den smukkeste himmel❤️