Solbær-vanilje cheesecake
- Pernille
- 18. apr. 2021
- 2 min læsning
Jeg fandt på denne opskrift, imens jeg havde forfærdelig meget lyst til en kæmpe eskimo is, så derfor smager den meget derhen af. Som du kan se, så er jeg ikke den store kagepynter, så der kommer forhåbenligt snart et bedre billede. Jeg fik nok komplimenter på kagen, så I får opskriften alligevel. Sørg for at få mørk chokolade

Kiksebund:
200 g digestivekiks
120g smør
Creamfilling:
5 blade husblas
2 æg
1 spsk vaniljesukker
75 g sukker
200 g flødeost naturel
2 spsk. koncentreret solbærsirup
3 dl piskefløde
Solbærgelé:
4 blade husblas
2 1/2 dl Solbærsirup
Mørk chokolade til pynt
Smelt smørret over lav varme. Blend dine kiks kort og groft. Bland kiks og smøret sammen til en dej.
Du har nu to muligheder; 1. springformsmetoden 2. Nem serveringsmetode.
1. Springformen beklædes med bagepapir i bunden og let i kanterne.
2. Fadet kagen skal serveres på, smøres med smør. Find en springform frem og sæt den på fadet.
I formen trykkes kiksemassen ned. Pres den godt ned i formen.
I en skål med koldt vand lægges husblas i koldt vand i 10 minutter. Æg, vaniljesukker og sukker piskes sammen til en luftig masse. Flødeosten piskes i. Smelt husblassen over et vandbad, når den er smeltet røres den i skålen med æg og sukker. Pisk fløden til flødeskum, og vend den forsigtigt i. Rør siruppen rundt i massen og hæld den på kiksebunden.
Lad kagen stå i køleskabet i 1,5 time, inden du laver gelén.
Læg husblas i en skål med koldt vand, og lad det stå i 10 min. I en gryde tilføjes 1/2 dl solbærsirup, varm det op, men lad det ikke koge. Vrid husblassen for vand og tilføj den til gryden. Smelt husblassen i den varme sirup, og tag gryden af varmen straks. Tilføj resten af siruppen og rør godt rundt. Lad det stå lidt på køkkenbordet. Med en ske hældes solbærsiruppen ud på kagen, ja det tager tid, men hvis du hælder direkte fra gryden laver du huller i kagen, og gelen vil lægge sig under osten. Så dryp forsigtigt gelen ud over kagen med skeen, til der ikke er mere tilbage. Sæt nu kagen på køl i 2 timer yderligere.
Befri kagen fra springformen inden servering.
Jeg havde store problemer med at få kagen flyttet over på det ønskede fad, så jeg besluttede, at hvis kagen ikke ville komme til fadet, måtte fadet komme til kagen. Dermed opstod ideen om at lave kagen direkte på serveringsfadet. Det kan godt virke skørt, men det betyder altså meget for mig.

Comentarios