Squashkage med citronfrosting
- Pernille

- 27. jun. 2021
- 2 min læsning
Jeg bagte denne kage til min farmor, som tak for hun kørte mig i IKEA. Jeg havde faktisk handlet ind til rabarbertærte, men min rabarber var rådne, så kl. 7 om morgenen måtte jeg lige se, hvad jeg havde til i skabene. Det var en improvisationskage, men det blev ganske udemærket, hvorfor den kommer på bloggen.

Det skal du bruge:
250 g brun farin
100 g smør
2 tsk vaniljepulver
3 æg
250 g mel
3 tsk kanel
1 tsk allehånde
2 tsk bagepulver
100 g nødder, grofthakket(jeg brugte en blandning af mandler og hasselnødder)
60 g hvid chokolade, grofthakket
1 squash, ca. 300-350 g, groftrevet
Topping
100 g natural flødeost
1 citron, saften heraf
0,75 dl flormelis, evt mere
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 g varmluft
Pisk brun farin, smør og vanilje sammen med en håndmixer, til du får en ensartet dej. Det tager ca. 3 min. Tilføj et æg ad gangen, og pisk godt sammen. I en anden skål mixet resten af ingredienserne, undtagen squashen. Bland nu de to blandninger sammen og rør det godt sammen. Tilsæt til sidst squashen. Hæld dejen i en tærteform eller en smurt springform. Bag den i 45 minutter ca. Tjek den eventuelt efter 40.
Mix imens alle ingredienserne til toppingen i en skål. Smag til med flormelis og citron. Den bliver lidt flydende, men bliver det for meget tilsætter du lidt mere flormelis og flødeost.
Lad kagen køle af inden du putter toppingen på.

Du kan bare bruge de nødder du har, det gør ikke så meget. Har du en rest chokolade, kan du tilføje lidt mere eller lidt mindre. Alt dette er, udefra hvad jeg lige havde i skabene den dag.

Jeg gemte kagen til dagen, hvor den blev nydt først hos min mormor, og derefter hos min mor, hvor billedet er fra. Det var så skønt at sidde udendørs på terrassen og nyde en overskyet men varm dag. Jeg har planer om at lave den igen til efteråret, hvor jeg synes den egentlig hører til.
Den var virkelig lækker. Toppingen var prikken over i' et. Den skal bages, når mine squash er klar.❤️