Tomatsovs
- Pernille
- 29. sep. 2021
- 1 min læsning
Her får du min bedste opskrift på tomatsovs! Tomatsovs lyder simpelt, men i virkeligheden har det taget mig flere år at ramme den helt rigtige smag, som jeg synes, den perfekte tomatsovs har. Opskriften er simpel, tager 20 minutter, men alligevel har det været svært at nå hertil.

Det skal du bruge:
1 spsk olivenolie
1 fed hvidløg, grofthakket
70 gram tomatpure
1/2 dl vand
1 dåse flåede tomater
1/2 tsk sukker
salt og peber
evt. lidt chili flager
evt. frisk basilikum
Sådan gør du:
I en gryde tilsættes olivenolie og hvidløg. Det skal have to minutter ved jævn varme. Hvidløget må ikke brune. Tilsæt herefter tomatpure, og lad det svitse i ca. 1 minut. Tilsæt nu vand og flåede tomater. Knus de flåede tomater med grydeskeen. Lad det småsimre i 10 minutter, du skal nok skrue lidt ned for varmen. Smag til med sukker, salt og peber, og lad det stå og simre 10 minutter mere.
Har du lidt chili flager eller basilikum, kan du også tilsætte dem. Jeg gør det engang imellem, hvis jeg er i humør til det.
Brug endelig ikke tørret basilikum, som erstatning for frisk, sovsen smager ligeså fint, hvis du undlader det. Det er ikke altid, at jeg selv bruger det, det er nærmere undtagelsen end reglen. Jeg bruger tomatsovsen til mange forskellige ting, men primært pasta. Hvor jeg synes, den smager perfekt, mener Hr. A at den smager "lidt af tomat"... Så det må være smag og behag.
Et bedre billede er på vej.

Comments