top of page

Velkommen til Det lille hjørne. Her er en blog til hverdagens små glæder og dejlige øjeblikke. Du finder opskrifter her på forsiden og under siden opskrifter. Jeg skriver også om stil og mode, hvilket du kan læse mere om under modesektionen. Du kan også tjekke livsstil ud, der finder du små indlæg om forskelligt.

 

God læselyst!

Seneste indlæg

Hver gang jeg skal pakke til en weekend, står jeg i samme paniske situation om, hvad jeg skal have på. Hvis man bare pakker noget tilfældigt, står man nogle gange i en situation, hvor man mangler noget til en aften ude, eller ikke lige har den rigtige jakke. Nøglen til at pakke, er at pakke i outfits, så du ikke står med en tøjkrise 400 kilometer fra dit skab. Hvis vejret svinger eller du er usikker på hvor formel du skal være, så er det smart hvis dit outfit kan tilpasses med små ændringer.

ree

Outfitplan:

Dag 1: Sort midi stram kjole, blazer, hvide sneakers

Dag 1 aften: Sort midi stram kjole, blazer, stiletter

Dag 2: Hvid skjorte, hørshorts eller sorte jeans hvis det er koldt, Hvide sneakers, sweatervest

Dag 2 aften: Satinkjole, blazer, stiletter

Dag 3: Blå skjorte, hørshorts eller sorte jeans, hvide sneakers, sweatervest.


Tøj

  • Sort midi stram kjole

  • Blazer

  • Sort satinkjole

  • Hvid skjorte

  • Blå skjorte

  • Hvid eller grå sweatervest

  • Hørshorts

  • Sorte jeans

  • Sweatervest

  • Stiletter

  • Hvide sneakers


Her har du følgende kombinationer

Satin kjole- blazer

Satin kjole - sweatervest

Satin kjole - skjorte

Sort stram kjole - Skjorte

Sort stram kjole -blazer

Hvid skjorte - hør shorts -evt sweatervest eller blazer

Hvid skjorte - jeans - evt. sweatervest eller blazer

Blå skjorte - hørshorts -sweatervest eller blazer

Blå skjorte - jeans - evt. sweatervest eller blazer


Alle disse outfits kan ændres til formelle outfits hvis du tilføjer stiletter, men kan også være praktiske hvis du har sneakers eller sandaler på i stedet. Bliver det koldt kan du tilføje en blazer eller din sweater. Spilder du, har du altid en back up.



Andre ting:

  • Nattøj

  • Undertøj x 3, husk en bh som er usynlig under dit tøj

  • Tandbørste og tandpasta

  • Hårbørste

  • Hårklemme, eller elastikker

  • Makeup - kun det mest nødvendige

  • Makeup-fjerner

  • Pung

  • Nøgler

  • Telefon

  • Oplader

  • Pas evt.

  • Ansigtscreme

  • Parfume

  • Deodorant

  • Smykker, tag dem gerne på når du rejser

  • Lille taske til hvis du skal ud og spise

  • Piller, medicin, allergipiller osv. ting du tager regelmæssigt

  • Solbriller


Tips til når du pakker en kuffert:

  1. Tjek vejret

Skal du overhovedet pakke shortsene? Hvad med en paraply, hvis nu vejrudsigten siger regn hele weekenden. Hvis du er i tvivl om det er varmt nok til at undlade en jakke, så pak en god sweater og/eller blazer i stedet. Det er lige lidt mindre end at pakke en jakke, og kan være mere stilet.


  1. Tjek hotellet og omgivelserne

Dette er for at tjekke om det bliver nødvendigt særligt med badetøj, og hvilke sko du skal pakke.


  1. Pak altid enten en sweater eller en blazer

Det bliver altid koldere om aftenen.

  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 15. jun. 2021

Opdateret: 8. aug. 2021


ree

Måske I kan fornemme en livret… Det er tredje opskrift på denne ret, men jeg er om noget ligeså begejstret for denne, som de andre. Denne her kan noget helt specielt, for den er virkelig så italiensk som det bliver. Hvis man kunne tage en bid af Italien, så ville det nok smage meget alla denne bolognese. Den er lidt tidskrævende, men det er det hele værd. Den lange simretid gør underværker, men der er så lidt arbejde i denne ret, at det virker som snyd. Så tiden skal endelig ikke afholde dig fra at lave den, tiden ligger ikke i arbejdstiden. Arbejdstiden inklusiv at skære grøntsager tager ca. 15 minutter.

Det skal du bruge:

Lidt smør

1 løg

1 stilk bladselleri

1 gulerod

1 fed hvidløg

120 g god bacon

500 g hakket oksekød

1 dl hvidvin

70 g tomatpure

2 dl okseboullion

2 laurbærblade

Salt og peber

0,5 dl fløde


400 g pasta

Parmesan

evt. persille


Hak grøntsagerne og baconen fint. Svits grøntsagerne i smørret i ca. 2-3 minutter. Tilsæt baconen. Lad det stå i ca. 2-3 minutter. Baconen skal ikke være sprødstegt, blot varmes. Tilsæt køddet, og lad det stege i ca. 2 minutter mens du rører i det. Tilsæt herefter vin, tomatpure, okseboullion og laurbær. Lad det stå i 4-6 timer.


Kog din pasta, og tilsæt fløden til sovsen. Smag sovsen til med salt og peber. I en skål blandes en god skefuld sovs med pastaen. Nu kan du enten tilføje alt sovsen oven på din pasta eller i en skål for sig. Server med et glas rødvin, parmesan og evt. lidt hakket persille




ree

Jeg har læst til eksamen i dag imens denne har snurret i køkkenet. Det er meget motiverende, da man for hver side man læser, er lidt tættere på at kunne spise, hvad der dufter af Italien. Der er en særlig nydelse i at gå og dufte til noget hele dagen, og så endelig spise det om aftenen. Denne skal jeg lave meget til efteråret og til vinter, hvor man går inde hele dagen.


Jeg er forelsket! I mine sko... De er denne gang stylet med et par løse læderbukser fra mango, en hvid tanktop fra Topshop og smykker med bling, så de matcher skoene. Det er perfekt til en aften ude og spise, en middagsaftale som er casual, men pæn nok til at du klæder dig ordenligt på. Læderbukserne bliver lige lidt mere rå med en tank top, som også gør outfittet mindre formelt. Bling smykkerne og skoene gør at outfittet ser mere eksklusivt ud.

ree

ree

ree

ree

Følg med på Instagram

bottom of page