- Pernille
- 9. jun. 2021
For et par uger siden ringede en veninde og spurgte om vi skulle køre en tur, og det skulle vi selvfølgelig. Det endte med at være en af de magiske aftner i 2021. Det var fredag, så der var næsten kun os i dyrehaven. Alle dyrene stod og græssede ved stien, og flyttede sig som vi gik frem. Det var simpelthen… magisk. Det var nærmest som om de ikke bemærkede os, som var vi blot skygger som svævede forbi dem. De virkede ikke spor forstyrret af vores tilstedeværelse. Ved slottet var vi vidne til den smukkeste solnedgang. Jeg er virkelig forelsket i dette sted, kan du mærke det?









