top of page

Velkommen til Det lille hjørne. Her er en blog til hverdagens små glæder og dejlige øjeblikke. Du finder opskrifter her på forsiden og under siden opskrifter. Jeg skriver også om stil og mode, hvilket du kan læse mere om under modesektionen. Du kan også tjekke livsstil ud, der finder du små indlæg om forskelligt.

 

God læselyst!

Seneste indlæg

  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 21. jul. 2021

Vi kender den vel alle sammen fra børnefødselsdagen og den nemme picnic, pølsehorn. Det er nemt og lækkert som eftermiddagssnack eller til madpakken. Disse blev bagt til frokost, og det var lækkert at smovse i på arbejdet.


Nogle foretrækker dem med ketchup, og andre foretrækker dem uden noget. Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg er mest til, så jeg lavede halvdelen med ketchup. Du kan selvfølgelig bare gøre, hvad du synes er bedst.


Det skal du bruge til ca. 16 stk.:

20 g smør

2,5 dl sødmælk

25 g gær

2 spsk sukker

1 tsk salt

7 dl mel

8 pølser, halveret


et æg eller vand til pensling.


Smelt smørret i en gryde, og kom mælken ved, når smørret er smeltet. Hæld det i en skål og tilføj de andre ingredienser. Ælt det godt sammen med en røremaskine eller dine hænder. Stil dejen til hævning et lunt sted. Jeg plejer at sætte det under dynen. Dejen skal hæve en time. Når dejen har hævet, skal den rulles ud til en lang stribe ca. 40 x 20 cm. Med en kniv skæres dejen på langs, og derefter ud i firkanter. Halver firkanterne diagonalt, så de bliver til små trekanter. Ønsker du ketchup eller tomatpure i dine pølsehorn, skal det smøres på nu. Trekanterne rulles rundt om pølserne, så spidsen på trekanten er yderst. Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og lad pølsehornene hæve imens. Pensel pølsehornene med vand eller æg. Bag nu pølsehornene i 20 min. Lad dem køle lidt af inden servering.







Jeg var meget skeptisk, før jeg prøvede det, men eg tror dette må være det fortrukne ishus. Deres is er vildt lækker, og deres hindbærguf smager himmelsk. Deres solbær/chokolade eller hyldeblomst er min yndlings. De kunne godt give et lidt større bæger, for isen løber ud over alle kanter. Det er en fair pris for isen, og jeg kan klart smage value for money. Hvis du kun kan spise is et sted, så må dette være stedet. Personalet er flinke, og der er hurtig betjening.


Isen: 5 ud af 5 stjerner.

Helhedsindtryk: 4 ud af 5 stjerner




  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 13. jul. 2021

Jeg elsker langtidsbagte tomater. De er sprøde, saftige og søde. Tomaterne er særligt gode i salater eller i pastaretter. Det tager ca. 2,5 til 3,5 time, men arbejdstiden er 10 minutter i alt. Du skal blot skærer tomaterne, smøre dem ind i olie og tænde ovnen. Bliver det nemmere?


Det skal du bruge:

En bakke tomater

ca. 1,5 spsk olivenolie

Salt


Tænd ovnen på 120 grader varmluft. Halver tomaterne, og læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir. Pensel tomaterne med olivenolien, og drys med salt. Nu skal tomaterne i ovnen i 2-3 timer. Når du tager tomaterne ud, skal de lige køle lidt af inden du lægger dem i en lufttæt beholder i køleskabet.





Følg med på Instagram

bottom of page