top of page

Velkommen til Det lille hjørne. Her er en blog til hverdagens små glæder og dejlige øjeblikke. Du finder opskrifter her på forsiden og under siden opskrifter. Jeg skriver også om stil og mode, hvilket du kan læse mere om under modesektionen. Du kan også tjekke livsstil ud, der finder du små indlæg om forskelligt.

 

God læselyst!

Seneste indlæg

  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 13. maj 2021

Midt i en meget seriøs erstatningsretligtanke, brød et voldsomt glimt ind af vinduet efterfulgt af et højt tordenbulder. Jeg blev helt elektrisk, hehe, for jeg elsker tordenvejr.

Det er så hyggeligt, og det kræver en kop tordente! Det fik mig til at tænke på de tordenvejrstraditioner, vi havde, da jeg var barn. Vi ville drikke tordente(også kendt som tordenkaffe), se efter lyn og lytte på bragene. Måske kender I reglen med at tælle sekunder efter et lyn? Det burde vise hvor mange kilometer væk, lynet slog ned. Det kan godt være det ikke passer, og det blot er en god historie, men det er lidt hyggeligt.

Nu har jeg i hvertfald lagt erstatningsretten væk, imens jeg sidder med min te og lytter på bragene. Måske jeg også vil planlægge mine sommerferieplaner og drømme mig lidt væk til de varmelande, nu må vi se…

Hvad mon jeres tordentraditioner er? Glædelig tordenvejrsdag til dig.

  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 3. maj 2021

Opdateret: 12. jul. 2021

Arhh koldskål! Er der noget som smager mere af sommer? Jeg elsker koldskål ligeså snart det bliver mere end 10 grader, og jeg har allerede lavet en del i år, selvom det kun lige er blevet maj. Med det vejr vi har haft indtil videre, så er det vel også næsten sommer ;-).




Det skal du bruge:

1 æg

3 spsk sukker

1 l kærnemælk

0,5 Citron, saften heraf

1,5 spsk vaniljesukker


Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Bland resten af ingredienserne i. Rør godt og server med din favorit topping.


Jeg synes, det er en fin dessert, som du vil kunne servere for dine sommergæster efter et let måltid. Om sommeren har jeg altid en portion koldskål i køleskabet, det fungerer nemlig også rigtig godt som mellemmåltid.


Denne portion er fra forleden aften, en lun sommeraften, hvor tempoet skulle helt ned.

Opdateret: 16. jul. 2021

En sand klassiker fra mormorkøkkenet! Mere dansk bliver det vist ikke. Det er første gang jeg selv laver det selv, men det bliver ikke den sidste! Det er jo ikke noget man må sige om sin egen mad, men det her var vellykket.



Til to personer skal du bruge:

400 g flæsk


Persillesovs:

2 spsk mel

30 g smør

4 dl Sødmælk, evt. mere eller mindre

Et bundt persille

0,5 citron, saft og skal heraf

En knivspids muskatnød

Salt og peber


Kartolfer:

500 g kartofler

10 g smør

Persille

Salt og peber

Lidt citron


Sådan gør du:

Del flæsket over på midten, hvis du laver det i en airfryer. Læg flæsket i “skuffegryden”, og sæt den på 180 grader i 12 minutter. Efter 12 minutter vendes flæsket, og processen gentages. Alt flæsket kan nok ikke være der, så det skal nok laves over to omgange.


Kog kartoflerne i 20 minutter. Når vandet er hældt fra, røres de med smør og persille. Krydr med salt og peber.


Smelt smør over jævn varme. Tilsæt mel. Rør det til snuller. Tilsæt ganske lidt mælk og pisk det godt sammen. Tilsæt mælken lidt efter lidt, indtil den har den ønskede konsistens. Tilsæt så salt, peber, citron, persille og muskatnød. Lad det stå ved lav varme. Rør en i mellem.

Server straks.


Jeg har fået stegt flæsk som barn, og selvom det var lækkert, virkede det som en krævende ret, der svinede en del. Måske var det mest tanken om alt fedtet, som afholdte mig fra at lave det... Problemet blev i hvert fald løst, for jeg lavede det i min spritnye airfryer!


Airfryeren var en gave fra min farmor, og jeg må ærligt indrømme den overraskede mig meget. Før jeg fik den anede jeg ikke, hvad sådan en kunne, men den kan mange ting! Det her blev mit første forsøg med den, og jeg blev ikke skuffet. Flæsket blev sprødt(sådan foretrækker jeg det) og det tog 5 minutter at gøre rent efter det. #nemt. Jeg gav dem 13 minutter hver side, og så bliver de godt sprøde, ønsker du dem mindre sprøde, så skal du blot forkorte tiden. Det var super nemt, og der var minimum arbejde i det, så jeg kunne sidde i stuen med en bog i mens maskinen gjorde alt arbejdet. Ved anden portion, begyndte jeg sovsen og kartoflerne imens.


Sovsen er ikke helt klassisk da jeg har tilføjet muskatnød, men jeg synes det giver en god smag af umami. Jeg giver den et helt bundt persille, gerne to, og lidt citron. Hvis jeg skal prale lidt, så var det her min første opbagte sovs, som lykkedes. Jeg har forsøgt mig med det utallige gange, men først denne gang blev det rigtig godt, ingen klumper, ikke brændt på, ingen melsmag. Den er lavet på sødmælk, så synes jeg sovsen bliver bedst. Det er blot min erfaring.


Kartoflerne er vendt i citron, smør, persille og krydret med salt og peber. Det gør kartofler lidt mere interessante.







Følg med på Instagram

bottom of page