top of page

Velkommen til Det lille hjørne. Her er en blog til hverdagens små glæder og dejlige øjeblikke. Du finder opskrifter her på forsiden og under siden opskrifter. Jeg skriver også om stil og mode, hvilket du kan læse mere om under modesektionen. Du kan også tjekke livsstil ud, der finder du små indlæg om forskelligt.

 

God læselyst!

Seneste indlæg

  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 2. aug. 2021

Onsdagsis hos Peter Beier er min yndlingsonsdagsaktivitet. Om onsdagen har sælger de is til 10 kr. pr. kugle. Deres is er super god, og jeg kan særligt anbefale passionsfrugt med rålakrids, den er guddommelig. Vi var på den på Frederiksberg, og selve butikken var superfin og så var personalet meget venligt. Normalt er det et meget populært koncept, men da M og jeg kom kl. 17, var der ingen kø, og vi kunne ikke modstå fristelsen. Isens konsistens er rigtig lækker og blød, og man kan smage lækre råvarer. Denne is er lavet med kærlighed.


Is: 5 ud af 5 stjerner

Helhedsoplevelse: 5 ud af 5 stjerner.


  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 1. aug. 2021


I august vil jeg...

  • Tage til vinsmagning på “Ved Stranden”

  • Købe radiatorskjulere, Hr. A og jeg er endnu ikke blevet enige om hvilke. Mon ikke det kommer snart?

  • Købe bøger til studiet, August bliver en dyr fornøjelse…

  • Tage på stranden og bare holde stranddag, måske tager vi til Tisvilde eller Hornbæk.

  • Spise koldskål, min årlige dosis må opfyldes inden efteråret

  • Tage til Copenhagen Historic Grand Prix, Hr. A og jeg var der nogle år tilbage, og det var så hyggeligt.

  • Spise ude med Hr. A

  • Begynde at researche efter de helt rigtige støvler og den helt rigtige jakke til efteråret

  • Gå en tur, måske Charlottenlund slotspark

  • Prøve en ny opskrift


Ting jeg drømmer om for tiden:

  • Støvler og sweatre! Jeg elsker efterår og glæder mig faktisk til et lidt koldere vejr

  • En kat, men det kan ikke rigtig lade sig gøre, når man bor på 3. sal og elsker at have vinduerne åbne.

  • Ferie… bare en uge med fuldstændig ro et rart sted


Det skal jeg have på:

  • Min sommerkjole med jordbær, den hiver så mange komplimenter hjem

  • Min hvide denimnederdel, perfekt til sommervejret

  • Min lækre blomsterede top i det meste behagelige materiale


  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 31. jul. 2021

Jeg tænkte lige at dele lidt små glimt fra juli. Juli har været en travl måned for mit vedkommende, så den er bare fløjet afsted. Jeg har dårligt nået at indse det er sommer. Jeg har arbejdet en del, så mine små øjeblikke har været min lille ferie. Når jeg kigger tilbage på måneden, synes jeg dog, at jeg ser mange gode stunder, som jeg nu vil dele med jer.

Koldskål! I starten af måneden spiste jeg virkelig meget koldskål, og det er en ting, som giver sommerstemning med det samme. Jeg har virkelig lavet meget koldskål, og det er også bare så lækkert om sommeren. Jeg må nå at lave det lidt mere inden det bliver efterår.


Et lille billede fra den hyggeligste nattøjsdag her i sidste uge. Den eneste dag denne måned, hvor jeg lavede absolut ingenting. Det er så rart, når man har dage, hvor intet skal nås. Det kan virkelig lade mit batteri op.

Jeg har shoppet, no surprise, og jeg fik købt disse lækre overdele fra & Other Stories på deres udsalg. De havde faktisk et ret fint udsalg, så det gik vildt for sig. Undskyld opsparing... Sweatrene er perfekte til efteråret, og skjorten var bare så fin med alle detaljerne. Jeg kan ikke stå for fine mønstre.

Jeg bagte disse tomater en aften, og de var det lækreste.

Lidt veninder og jeg så kampen mod England, eller rettere sagt, jeg hørte den. Da vi havde været oppe og hente forsyninger til kampen, faldt dørhåndtaget til opgangen af, og jeg måtte være handywoman, og sætte det på. Det skabte kun en smule panik, men det gik fint. Da jeg kom ned til kampen, havde vi tabt... Og så behøver vi heller ikke træde mere i det. Det var i hvert fald en hyggelig aften i godt selskab.

Det blev også til en tur i tivoli med min bror. Det var en super hyggelig dag.

Jeg har spist så meget is, men det er fint nok, for det skal man når det er sommer. Denne is er fra Social foodies, og du kan læse min anmeldelse af dem her. Det er virkelig god is, og jeg har endnu ikke smagt en der har været bedre.

Min veninde blev 20, for et par måneder siden, men holdte den skønneste sommerfest her i juli. Solen var så flot, da den gik ned bag markerne. Altså se denne fantastiske solnedgang, det var så smukt.


Min veninde og jeg fik onsdagsis hos Peter Beier efter arbejde. Også rigtig god is.

Vi var også i kødbyen, og waow en sommerstemning der er der. Det var superhyggeligt at sidde tæt på bænkene med alle de fremmede mennesker og nyde god mad og drinks. Vi fik blandt andet disse lækre drinks. Aner ikke hvad det var, men der skulle kun én til at gøre mig lidt sjovere....


Vi fik denne suppe med dumplings, og den var god... men jeg bryder mig nok bare ikke rigtig om dumplings. Jeg ved godt, det er mig, den er gal med. Jeg tænker, det skal smages et par gange mere.

Jeg havde min yndlingskjole på den dag. Jeg har brugt den så meget. Det har været mit bedste køb denne sommer.

Min veninde og jeg bestilte græsk i frokostpausen, og fik denne lækre gyro. Nu er jeg klar til en tur til Grækenland, for det var virkelig godt.

Jeg fik købt denne buket blomster, og friske blomster gør altså bare noget ved stemningen i et hjem. Det tror jeg, at jeg vil forsøge at gøre mig mere i.

Jeg har talt om at få lavet negle i flere måneder, men har først nu fået det gjort. Jeg er så glad for, at jeg gjorde det. Jeg fik lavet den fineste farve, og de har holdt ganske fint. Det vil jeg gøre igen i august.

I får snart opskriften på disse lækre panna cotta'er med passionsfrugthjerter. Jeg lavede dem til dessert, da vi fik min familie på besøg. Jeg vil lave dem snart igen, mon man skulle byde vennerne på mad?

Der var ægte sommerstemning i Karrebæksminde, som jeg besøgte med min familie. Vi fik gode pizzaer, og spiste dem i dette lige street food hjørne.


Jeg har brugt denne top rigtig meget i juli, nu hvor det har været så varmt i år. Den er cute og luftig.

Billedet er taget lige før en hyggeligt aften, hvor vi besøgte et vennepar, som lige er flyttet i lejlighed. Dette var vores værtindegave.

Morgenkaffen blev indtaget i sengen en enkelt dag, sådan føles hverdagsluksus.


Turen gik til hjemegnen på overnatning. Et par rolige dage hos familien, var lige hvad mit humør behøvede.

Følg med på Instagram

bottom of page