top of page

Velkommen til Det lille hjørne. Her er en blog til hverdagens små glæder og dejlige øjeblikke. Du finder opskrifter her på forsiden og under siden opskrifter. Jeg skriver også om stil og mode, hvilket du kan læse mere om under modesektionen. Du kan også tjekke livsstil ud, der finder du små indlæg om forskelligt.

 

God læselyst!

Seneste indlæg

  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 21. aug. 2020

Opdateret: 12. apr. 2021

Jeg er ret vild med denne pastaret, og den har hittet, når den er blevet serveret. Der er noget med fløde og tomat, det er altid godt sammen. Herhjemme har jeg diskret fået indført pastatirsdag, fordi det er nemt og tager ikke alverdens tid. Manden er ikke så glad for pasta, så på den måde bliver det ikke for meget, og han ved hvornår det kommer.





250 g pasta

25 g Smør

2-3 spsk Olivenolie

1-2 fed hvidløg, grofthakket

1/4 løg, fint hakket

1-2 tsk Chiliflakes

4 Tomater, i både

0,5 dl vodka

1/2 dl Fløde

1/2 dl Tomatpure

1/2 dl pastavand

50 g friskrevet parmesan

en håndfuld grofthakket frisk basilikum


Kog din pasta


Smelt smør i spsk olivenolie ved ca.7. Når smøret bobler tilsættes hvidløg, løg og lidt chiliflakes(an på ønsket styrke, jeg plejer at bruge et drys med medium stærk chili). Når det dufter godt tilføjes vodka. Vodkaen skal fordampe, an på hvor meget du ønsker retten skal smage af vodka. Ønsker du en kraftig smag af vodka, så lad den ikke fordampe for meget, men hvis du ønsker en mild smag af vodka, så lad den fordampe næsten helt væk. Tilføjes tomatere. Det skal være friske, så mos dem ikke ud. Tilføj tomatpure og steg den af i et par sekunder. Tilføj nu fløde og skru helt ned for varmen.

Når pastaen er kogt al dente, tilsættes pastaen til panden med 1/2 dl pastavand. Sæt panden på middelhøj varme igen. Rør pastaen godt sammen med sovsen. Tilføj så parmesanen og basilikum. Tilføj parmesan(gem lidt til servering) og grofthakkede basilikum blade til panden. Når parmesanen er smeltet, tages panden af varmen og sættes til side(ca. 2 min).


Pynt hver portion med olivenolie, flagesalt, parmesan, og frisk basilikum.


Prøv også retten med lidt sprød bacon, chorizo og/eller stegt kylling, det er ikke dumt.



  • Forfatters billede: Pernille
    Pernille
  • 21. aug. 2020

Opdateret: 10. jun. 2021

Lasagne er mit ultimative comfortfood- go-to. På en grå regnvejrsdag, er der ikke noget bedre end god lasagne, som har stået og kogt ind. Uh, det er altid lige sagen. Jeg laver gerne lasagne til gæster, når det skal være lidt nemt, og det er som regel altid et hit.


Lasagnesauce

500 g hakket oksekød

2 spsk olivenolie

4 løg, finthakket

4 fed hvidløg, finthakket

3 tsk oregano, tørret

4 tsk basilikum, tørret

5 gulerødder, groftrevet

1 dåse tomatpuré

3 dåser hakkede tomater

1 grøntsagsboullionterning

1 okseboullionterning

3 dl rødvin

salt og peber

evn lidt sukker


Mornaysauce

2 spsk smør

2 spsk hvedemel

6 dl sødmælk

1 drys muskatnød, fintrevet

125 g frisk mozzarella

salt og peber


Derudover

Lasagneplader

125 g frisk mozzarella


Fremgangsmåde Lasagnesaucen Steg kødet i olivenolien lidt af gangen ved høj varme, så det ikke koger men steger. Når alt kødet er brunet, steges grøntsagerne i ca. 1-2 minutter ved mellemhøje varme. Tilføj alle de andre ingredienser til kødsovsen og skru ned på lav varme.


Jeg lader det gerne stå i 4-5 timer, men lad det gerne stå i mere. Jeg ville lade det stå i minimum 1 time. Hvis du lader det stå i 5-6 timer så smelter alle grøntsagerne, men sovsen bliver også mere skarp i smagen, og det bryder jeg mig ikke om.


Mornaysovs og resten Lav en meljævning ved at tilføje 2 spsk mælk og 2 spsk mel i en melryster, og ryst det sammen til der ikke er flere klumper.


Smelt smør i en gryde og tilføj meljævningen ved ca. 7 på kogepladen eller tilsvarende. Tilføj resten af mælken. Pisk hele tiden for at undgå det brænder på. Når mælken er varm, røres osten i, og der skrues ned på ca. 4. Rør til osten er smeltet og smag til med muskatnød, salt og peber I et fad kommes et lag lasagnesovs, derefter et lag mornaysovs og tilsidst et lag plader. Gør det skiftevis. Slut lasagnen af med et lag mornaysovs og frisk mozarella.


Fadet sættes i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft og bages i 35-40 minutter.

Jeg serverer den med hvidløgsflute, en salat og et glas rødvin.






Denne ret minder mig om de varme strande i Thailand, den er frisk og ligger ikke tungt i maven. Det bedste er nok at den tager 10 minutter at lave, og det er så nemt. Den er god til de dage, det bare skal gå stærkt, eller når det er så varmt, at man ikke har lyst til mad.


opskrift til 2 personer

100 g friske bønner halveret

1 chili i skiver

1 løg skåret i tynde både

2 spæk soya

1 fed hvidløg, knust

1 kyllingebryst, skåret i små stykker

en håndfuld frisk grofthakket mynte

en håndfuld frisk grofthakket basilikum

lidt smagsneutral olie

evt. lidt sukker

salt og peber

en pakke nudler


Fremgangsmåde

Kog nudlerne som anvist på pakken


Lynsteg de små stykker kylling i olie ved ca. 7-8 ud af 9, eller tilsvarende, de skal helst ikke have stegeskorpe. Tilsæt løg, hvidløg, bønner og chili. Steg det ganske hurtigt. Tilsæt soya. Smag til med salt og peber. Evt. lidt sukker.


Tilsæt nudlerne til panden og tilsæt de mynte og basilikum.

Følg med på Instagram

bottom of page